Archive for oktober, 2009

I USA, landet hvor man bruger sindssygt meget tid og urimeligt mange penge på bryllupper, er der flere tommelfingerregler for “hvor meget man skal bruge”, “hvad man må have” og så videre. For eksempel må man, hvis man ikke vil have en kurv, under ingen omstændigheder bruge mindre end en sjettedel af ens årsløn (før skat, selvfølgelig) på en forlovelsesring. Det er to hele månedslønninger. Hvad er den nu af? Jeg havde da sagt ja til Studenten om han så havde fremtryllet en plastik-pokemon-ring, frisk fra en fem-kroners automat, fra sin lomme! Han kender mig heldigvis godt nok til at vide, at jeg er fuldstændig flintrende ligeglad med, om mine smykker er facetslebne brillianter eller bare noget, der ligner tilstrækkeligt godt når man ikke er guldsmed. Så vil jeg altså hellere have penge til en skøn bryllupsrejse, bare for at nævne noget tilfældigt… eller næsten tilfældigt i hvert fald.

Nå, tilbage til de amerikanere der. En god ide de har, er at sende save-the-date cards til alle de gæster, der skal indbydes til brylluppet. Vores bryllup ligger lige midt i skolernes sommerferie, og da finanskrisen nok ikke holder samtlige af vores bekendte fra at planlægge at rejse, er sandsynligheden for at folk kan komme nok en anelse større, hvis vi rent faktisk melder datoen ud i god tid.

Mmm, at sidde under sin dyne med sin bærbare og en kop the. Ak, at Studentens praktiksted for gang nr. en million sørger for, at han har weekend- og aftenarbejde (han er i praktik i en døgninstitution, så der er ikke så meget at gøre). Jeg har fået lidt arbejde fra hånden og kan nu sidde og kigge wedding-porn på nettet uden at få dårlig samvittighed over at være asocial.

I fredags havde vi besøg af nogle gamle venner, som vi ikke ser så ofte. Det er en måned siden (i går, helt præcis) at Studenten friede til mig, og vi havde ikke fået fortalt dem det endnu. De var simpelthen så søde og begejstrede på vores vegne, der var flere der græd og alle som en tilbød de at komme og hjælpe til med brylluppet. Hvor er det dejligt at have sådan nogle mennesker omkring sig! De kunne først komme lidt sent på aftenen, så vi sørgede for iskolde cidere, hvidvin og hjemmebagte småkager og kokosmakroner. Sidstnævnte er billige (godt for SU-økonomien), og så ser de temmeligt proffe ud og smager (til al held) godt. De blev i al fald spist op, rub og stub - men inden gæsterne kom skyndte jeg mig udenfor i det sidste dagslys og forevige dem (makronerne, ikke gæsterne, vel at mærke).

Giver ca. 20 stk.

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Hæld kokosmel, sukker og æggehvider op i en tykbundet gryde, og rør rundt over mellemhøj varme til sukkeret ikke skurrer mod bunden, og massen er klæbrig og sammenhængende. Stil med to skeer toppe på en bageplade, og bag i forvarmet ovn ved 160°C i 15-20 minutter til de er gyldenbrune i kanten.

Lad kokosmakronerne køle lidt af på pladen og flyt dem til en bagerist, hvor de køler helt af. Smelt imens chokoladen over vandbad og dyp makronerne i chokoladen (drej dem rundt for at få det lidt op ad kanterne også) og lad det størkne på bagepapir.

De holder sig fint nogle dage i tætlukkende boks eller pose.

Kan man det?

Jeg fik ideen på Weddingbee i går aftes.

Tænk: Saftig, krydret kage med masser af nødder og rosiner, flækket og lagt sammen med Cream Cheese-frosting smagt til med lidt citron. Overtrukket og overdådigt pyntet.

Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg skal have købt en mini-springform, sådan at jeg kan testbage alle de kager og det forskellige fyld, jeg kunne forestille mig at bruge i vores bryllupskage. Uden altså at skulle spise kage hver dag, vel at mærke. Det ville uden tvivl være mums og vanedannende, lige indtil jeg rent faktisk skal til at finde en brudekjole.

Udover gulerodskage med fyld af cream-cheese-creme (eller hvad man kalder det), overvejer jeg en tung og dekadent mudcake (chokoladekage) med fyld af chokoladecreme. Men måske bliver det lige tungt nok til en sommeraften.

Apropos de der bryllupsbilleder - jeg vil spørge min dejlige Spejderveninde, om hun ikke vil tage billederne. Studenten, Spejderveninden og jeg havde den mest fantastiske rygsækrejse i Thailand, Vietnam og Kina sidste forår - og hun tog de flotteste billeder. Vi startede i Thailand i starten af april, og rejste med tog og bus hele vejen og gennem Vietnam og havde halvanden måneds rundrejse i Kina til sidst. Inden vi tog afsted havde Spejderveninden og jeg taget et aftenskolekursus i kinesisk, og det var en kæmpe hjælp - mange steder kan de simpelthen ikke et ord engelsk. Tilgengæld bliver de meget ivrige efter at snakke, selvom det er svært når det eneste man kan er helt, helt basale gloser.

Åh, at rejse. Jeg vil rejse. Næste sommer har jeg lidt løselige planer; måske Japan, måske USA, måske Singapore og Indonesien. Lønnen fra mit studiejob går i al fald p.t. næsten udelukkende til opsparing til såvel bryllup som rejse.

Et par rejsebilleder fra Asien fanget af Spejderveninden:

Jeg er sikker på, at hun vil tage nogle supergode billeder til brylluppet. Når jeg altså får spurgt hende, om hun har lyst.

Budgettet til vores bryllup er lille. Planen er, hvis vi kan finde et ordentligt lokale at holde det i, at lave det meste af maden selv. Bryllupskagen kan jeg også klare. Pynt, invitationer, ALT - bliver hjemmelavet.

Kun én ting vil jeg rigtig gerne tillade mig for alvor at bruge penge på - en bryllupsfotograf. Når kagen er spist, vinen drukket og blomsterne visnet (men kærligheden selvfølgelig stadigvæk blomstrende), er ringene og billederne de eneste fysiske minder, man har tilbage efter dagen.

Og lige med det er jeg lidt kræsen. Jeg gider ikke de traditionelle “yndige foran kirken”-portrætter - nej, der skal være action, og fremfor alt humor i dem. De må godt samtidigt være æstetiske, med blødt lys eller dramatiske vinkler eller hvad ved jeg - de skal være så gode, at jeg har lyst til at få dem blæst op i stort format på et lærred i stuen.

Med alle de krav, og et budget til fotograf på maksimalt 8000 kr., kræver det lidt research at finde en, der lever op til det hele. Det må kunne lade sig gøre!

I aften får vi besøg af Studentens lillebror og dennes kæreste. Mine kommende svigerforældre kommer også - de heldige asener skal en tur til Thailand og flyver sent i aften til Bangkok. Det gad jeg virkelig godt! Studentens mor er god til sprog og har taget et kursus i thailandsk de sidste måneder, så jeg er sikker på, at de vil få fantastisk meget ud af turen.

Nå, i mangel på flybillet til solskinsrige Thailand (”Sawatdekaa!”) har jeg bagt cookies. Advarsel: De er stærkt vanedannende. Ikke fordi jeg har forædt mig i dem, skulle du spørge fra nogen.

Mokkacookies m/ hvid chokolade

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Ovnen varmes op til 160°C.

Tag en skål og bland smeltet smør, brun farin, rørsukker, æg, æggeblomme, kaffe og vaniljepulver godt sammen.

I en anden skål sigtes mel, salt og bagepulver sammen. Vend melblandingen i smørblandingen, tilføj hvid chokolade og valnødder og rør det hele sammen.

Dejen trilles, med våde fingre, til kugler med en diameter på ca. 3 cm og sættes på bageplade.

Bages 15-20 minutter til de er faste i siderne. Afkøler på bagerist.

En sen aftentime, hvor jeg - som jeg efterhånden plejer - sad og hang over computeren og det uendelige amerikanske bryllups-blog univers, faldt jeg over disse kagefade. Studenten og jeg har talt lidt om at holde vores bryllupspynt til det mere organiske og naturlige (læs: gratis ting man kan finde i skoven - glimrende til et SU-bryllup!), og den kategori falder kagefadet her jo glimrende ind under:

Altså lige bortset fra, at jeg næppe finder det i skoven. Tilgengæld har Studenten lovet at bygge mig sådan et par stykker i forskellige størrelser til brylluppet. Jeg har selv planer om at bage bryllupskagen, og forsøgte i første omgang slippe lidt lettere ved at overtale Studenten til, at det var en glimrende idé med en enkelt kage, og så cupcakes for resten. Han kunne ikke helt se fidusen. Men kagefade magen til det ovenfor, dem har han heldigvis lovet at bygge.

Her vil jeg skrible løs om madlavning, rejser og alle mine skøre ideer til Studentens og mit bryllup til næste sommer.