Archive for januar, 2010

… for nu er ringene bestilt! Se selv hvor fine de er:

(kilde)

Modellen ovenfor er i rødguld, men vi får dem i gult (almindeligt-farvet) guld. Der går en måned før de er klar til at vi kan prøve om størrelserne passer, og derfra yderligere tid til ingravering af både kirsebærblomsterne og af navne og datoer indeni. Hvad der skal stå indeni er p.t. uklart - der er god plads, så jeg håber at vi finder på noget lidt kreativt.

I lørdags var Spejderveninden og jeg til bryllupsmesse i Bella Center. Det var en meget mere positiv oplevelse end jeg havde forventet. Inden vi tog afsted kunne jeg for mit indre blik se fanatiske, hundegalskabsramte bridezillas flå i udstillerne (og mig) med deres manicurerede negle, mens en hær af zombier i corpse-bride inspirerede brudekjoler rejser sig fra gulvet til en messen af “alt skal være perfekt… alt skal være perfekt….”.

(kilde)

Til alt held var de andre besøgende ganske almindelige mennesker (Y-kromosomet var dog voldsomt underrepræsenteret i forhold til et repræsentativt gennemsnit af befolkningen). Vi fik smagt masser af kage, taget imod en stor bunke foldere og - indsæt trommehvirvel - jeg har fået lavet min første aftale til at prøve brudekjoler! Bentes Brudedesign (hihi) lokkede med 20% rabat hvis man lavede en aftale på messen - så det var jeg selvfølgelig nødt til at gøre. I panik slyngede jeg bare en dato ud, og da Mor Studine er i Dubai i skrivende stund, håber jeg at hun kan rydde kalenderen for en eftermiddag når hun kommer hjem.

Teknisk set er det ikke første gang, nærmere fjerde, jeg knevrer om kagen, men kage er godt. Og nu, hvor vi har besluttet at holde festen hos Krogerupgård, skal jeg alligevel ikke lave maden til alle gæsterne. På den ene side er den en lettelse, og på den anden side havde jeg egentlig glædet mig til at se, hvad Studenten og jeg kunne frembringe i fællesskab. Når vi først kaster os over noget, gør vi det ordentligt.

Vi har, til alt held, fået lov til selv at tage en bryllupskage med til om aftenen. Jeg ved godt, at jeg tidligere har snakket om kagen. Men hey - det er kage! Bryllup er dejligt, og kage er dejligt, så bryllupskage må være dobbelt så dejligt, ikke sandt? Gulerods-bryllupskagen taler stadig til mig, hvisker til mig i mit øre (”mum mum mum!”, siger den), men Studenten er forholdsvis skeptisk overfor ideen. Så min hemmelige mission er nu at finde en masse muligheder og at få dem afprøvet. Nogle er måske mere traditionelle end andre.

#1: Mudcake med hvid chokolademousse og jordbær/rabarbermousse

I den kategori kan jeg ikke anbefale Kagekonens opskrift på mudcake nok. Når man først har bagt den gider man ikke lave andre chokoladekager. Jeg bagte den første gang i forbindelse med Spejdervenindens polterabend, og fyldte den med lys og hvid toblerone creme. Den var et stort hit - meget stort, faktisk.

Det med småt: Måske lidt tung (tænk: mindre atomprøvesprængning) til en sommeraften efter en stor middag.

# 2: Gulerodskage med flødeostcreme

Se tidligere indlæg for at forundres over mit mundvand på magisk vis transmiteret til skrift.

Det med småt: Studenten er mildest talt ikke tændt på tanken.

# 3:Tiramisu-inspireret kage

Nu nærmer vi os det lidt mere kreative hjørne. Både Studenten og jeg er stærkt forfaldne til tiramisu. Jeg forestiller mig hvide bunde stænket med espresso, et lag mascarponecreme og et lag moccacreme. En god ting ved kagen er, at man sandsynligvis ikke vil savne en whiskey/cognac til den - hvilket vi ikke kommer til at servere. Da der ikke er børn med til middagen vil manglende børne-venlighed heller ikke være et problem.

Det med småt: Opbevaring. Jeg er ikke sikker på, at der er mulighed for at kagen kan stå på køl hele dagen - meget uhensigtsmæssigt med rå æg.

# 4: Jordbærtærte-inspireret kage

Studenten går i blackout når jeg forsøger at pippe “men muffins kunne også være godt” eller “en tærtebuffet kunne da være lækkert” - han er traditionalist (findes det ord overhovedet?), og det SKAL være lagkagestil. Jeg elsker kager, men lagkager er ikke mit største nummer. Derfor er det godt at bruge fantasien og finde gode ideer! Den her kage forestiller jeg mig som lyse bunde med masser af fed vanilje og marcipan (enten separat eller i dejen), masser af friske jordbær og kagecreme.

Det med småt: Minder måske for meget om lagkage - altså temmelig stor risiko for, at jeg ikke selv gider spise den.

# 5: Citronkage med italiensk marengssmørcreme

Den her er en nyere ide. Da jeg var lille bagte Daddy Studine to slags kager (hvad jeg kan huske af, i hvert fald), hvoraf den ene var californisk citronkage. Den er lækker og frisk, og så laver man en tynd citronglasur og putter på så snart kagen er kommet ud af ovnen - og glasuren bliver suget ned i kagen til ultimativ snasket-goodness. Kagen skulle i givet fald være i to lag og lægges sammen om en fed, lækker marengssmørcreme, havde jeg tænkt.

Det med småt: Jeg aner ikke, hvordan citronkagen ville fungere i flere lag. Må testbages!

Og udseendet af kagen? Det er sådan set ikke det vigtigste. Kage skal smage godt! Hvis kagen smager godt er folk da ligeglade med om den var lidt skæv. Det har de bare at være i hvert fald. Så længe der er fine kagefade og et par fugle på topkagen (og den smager snaske-spise-mere-godt) er jeg en glad Studine.

Det er en svær beslutning. Studenten og jeg er enige om, at det vil være mærkeligt at blive gift og ikke hedde det samme til efternavn bagefter. Vi har kombineret og puslet, snakket og testet, og er kommet frem til, at vi begge skifter navn. På den måde kommer vi til at hedde Fornavn Mit-mellemnavn Hans-efternavn begge to.

Jeg tror, at det bliver mærkeligt at sige farvel til mit efternavn. Det bliver helt strøget. Studenten har to mellemnavne, der ligeledes ryger i svinget. Min eneste bekymring er, at mit fornavn såvel som hans efternavn er temmelig franskklingende - og ingen af os er franskmænd! Faktisk beløber mit franske sig til “oui” og “no” - og så et stort smil. Studenten scorede vist også en dumpekarakter i selv samme fag i folkeskolen, så ingen af os bryder spontant ud i den franske nationalsang specielt ofte.

Selvom det bliver lidt mærkeligt, glæder jeg mig. Vi skal giftes; vi er et team - og det er vel kun naturligt, at teamet har et navn!

Edit: Studenten grinede da han læste indlægget - åbenbart staves nej “non”. Just proves my point!

Jeg glemte helt at opdatere på vores save-the-dates:

Vi sendte dem afsted i starten af december, altså ca. 8 måneder før brylluppet. Vi valgte kun at sende til familie og de allernærmeste venner, da vi ikke er helt sikker på alle dele af gæstelisten endnu. Vi fik dem lavet færdig ved en fælles kraftindsats 2. søndag i advent.

Jeg har snakket og skrevet om bryllupsfotografer. Sukket og surfet, savlet, kigget og klikket. Og hvor er Studenten og jeg endt henne? På måske at droppe konceptet. Vi overvejer nemlig at investere i sådan baby her i stedet:

Babyen er døbt Nikon D5000 og er et superlækkert spejlreflekskamera. Som tidligere nævnt har vi et par rimeligt dygtige amatørfotografer i omgangskredsen - og tanken er, at de så kan låne kameraet og skyde nogle (forhåbentlig) fantastiske billeder til brylluppet. Og bagefter - det er den bedste del! - så har vi et kamera, vi kan tage med på roadtrip til USA og forhåbentlig også beholde længe efter det.

Det er lidt svært at argumentere for at bruge 6000+ på en fotograf i 1 dag (!!!) når man for samme beløb kan få sig et kamera i semi-prof kvalitet. Det lader til pt. at være det bedste spejlreflekskamera på markedet (i skarp konkurrence med Canon 500D) indenfor vores prisramme.

En ting, der gør mange bryllupsfotografier savle-værdige, er også efterbehandlingen. Studenten er sat på sagen og undersøger nogle ikke alt for komplicerede teknikker, man selv kunne bruge på billederne og på den måde få en lækker finish.