Archive for februar, 2010

I denne uge gik turen til Bentes Brudedesign i Høje Taastrup.

Lad mig sige det med det samme: TAG ALDRIG DERHEN. Jeg har sjældent fået så dårlig behandling!

Da jeg kom ind i forretningen gik jeg lidt rundt og kiggede til at starte med. “Hvor er den lille brud blevet af??” råbte indehaveren ud i lokalet - lille brud? Lille brud? Hvad er det for noget at sige - hvad hvis det havde været min mor, der skulle giftes (”den gamle brud”) eller man havde været overvægtig (”den fede brud”)?

Nå, jeg rystede det af mig og vi fandt en række kjoler, jeg skulle prøve. Udover at hun var meget hårdhændet overfor mig var hun direkte uhøflig overfor mor Studine og Spejderveninden.

Det slog dog hovedet på sømmet for mig da hun sagde, at “min talje var alt for lille til mine hofter”. Ahva?! Jeg vendte mig om, kiggede hende i øjnene og fortalte, at jeg er en stor fortaler for, at man skal elske sig selv som man nu engang ser ud. Derefter sagde hun ikke mere - måske var hun godt klar over, at hun var gået over grænsen?

Konklusion efter 2. kjoleprøvning: Jeg kan IKKE anbefale Bentes Brudedesign! De havde mange flotte kjoler, men så dårlig service har jeg sjældent været ude for.

STUDENT, dæk dine øjne og løb for livet for at undgå spoilers!

Min første kjoleoplevelse var hos Lykke Brudekjoler i Vanløse.

Jeg kom ind med en meget vag ide om, hvad jeg gerne ville have (”noget, der er lidt anderledes”), og så startede vi ellers derfra. Ekspedienten/påklædersken/kjolespecialisten var venlig og professionel. Jeg ville helt klart anbefale Lykke Brudekjoler hvis du bor i området.

Den allerførste kjole jeg prøvede endte med at være en af dagens to mulige finalister. Jeg var dog ikke helt solgt på corsagen selvom blondedetaljerne var virkelig fine.

(kilde)

Den anden finalist, og dagens vinder, var den sidste kjole jeg prøvede. Her må jeg hellere indskyde, at den er pænere i virkeligheden end på billedet! Jeg kunne godt lide bådudskæringen og at den havde et enkelt snit - dog slår den mig måske som lidt for “royal” til min smag.

(kilde)

Konklusionen på første kjoleoplevelse: Der er en kjole derude for mig! Jeg tror dog ikke, at jeg har fundet den endnu.

At skulle giftes er glædeligt, men en gang imellem hopper min indre rødstrømpeklædte feminist op på barrikaderne.

Jeg vil gerne føres op ad kirkegulvet af min far, men jeg hader ideen om at han “giver mig væk” som en genstand.

Jeg vil gerne have hvid kjole på, men lur mig om jeg er “ren”.

Jeg synes, at et slør er noget af det mest romantiske - men tanken om, at min far “afslører” mig overfor min kommende mand? Kvalmende.

Selvom forskellen mellem Studenten som mand og undertegnede som kvinde er grund til mange glæder og fantastiske øjeblikke, hader jeg af et godt hjerte tanken om, at han som mand skulle være hverken mere eller mindre værd end mig som kvinde.

(kilde)

Nogen gange tænker jeg for meget.

En ting, Studenten og jeg fra at starte med var dybt uenige om var, om man skulle lave en Askepot eller ej til brylluppet. Studenten mente helt og holdent, at vi skulle forlade festen inden midnat. Jeg har med blod, sved og tårer fået ham overbevist om, at vi kan gå tidligt hjem fra alle mulige andre fester, men ikke fra den fest, vi bruger et halvt år og en kiste guld på at holde. Heldigvis er han enig (for nu).

Der kommer derfor ikke fine farvel-billeder som dem her:

(kilde)

(kilde)

Til gengæld kunne vi lave billeder som de her:

(kilde)

(kilde)

Der er noget på en gang glamourøst og romantisk over stjernekastere.

Jeg ved ikke meget om, hvordan min kjole mon skal se ud - men da under ingen mulige omstændigheder sådan her:

(kilde)

Gad vide, hvad der fik bruden til at tænke “nej, en fin kjole - den må jeg da have på til mit bryllup”? Hun har et par imponerende fortrin, men hvis der er en dag, hvor lige præcis den slags skal træde i baggrunden, er det vel til ens bryllup. Måske fik hun brysterne i gave af den kommende mand og viste dem frem som tak. Gad vide, hvad personen der foretog vielsen kiggede på?

… den er hvid som sneen!

Eller, det er den faktisk ikke - da jeg ikke aner, hvad i djævlens navn jeg skal have på til brylluppet.

Brudekjoler er sådan en fantastisk, drømmeagtig verden helt for sig. Inden man bliver forlovet er det fristende og lidt småforbudt at kigge på. De første måneder efter forlovelsen kom der, for mig, et rationelt nu-ikke-finde-noget-for-tidligt-mantra - for hvad nu hvis man fortrød? Til bryllupsmessen i Bella Center gik det op for mig, at et halvt år før brylluppet burde man i det mindste have kigget på og prøvet nogle kjoler. Så blev jeg ramt af koldsved, panikanfald og akut stress og bestilte straks tid hos to forskellige brudesaloner. Den første aftale er i næste uge - jeg glæder mig til at berette om hvordan det går!

Det tip, jeg har læst igen og igen er, at man skal prøve noget, man ikke tror, man kan lide. Men jeg satser nu også på at prøve nogle af de ting, jeg synes er fede:

Blonder

Der er noget romantisk og tidsløst over blonder. En helt enkel kjole bliver pludselig livet op med et overlag af fint, lyst blondestof.

(kilde)

Den enkle prinsessekjole

Jeg er normalt ikke tiltrukket af de mest puffede lag-på-lag prinsessekjoler. Hvis vi snakker et enkelt silhuet og tyld nok til at dække Rådhuspladsen er jeg dog helt med!

(kilde)

(kilde)

Ærmer - korte eller trekvarte

Stropløse brudekjoler kan være uendeligt smukke, men jeg er en smule træt af dem. Min drømmekjole må gerne have ærmer af en art.

(kilde)

(kilde)

Nu må jeg hellere stoppe for i dag. Mere kjoleinspiration vil følge!

Studenten snakkede lige i telefon med sin mor, der fik et mindre hjerteanfald over prisen på en bryllupsfotograf. Heldigvis er det os selv der betaler den del, så der er ikke så meget at diskutere.

Seattle Bride har bragt en meget interessant artikel om det at vælge en professionel bryllupsfotograf i modsætning til at få en kamera-savvy bekendt til at gøre det. De lavede et mikrostudie, hvor de lod en professionel og en amatørfotograf følges ad til et bryllup. De fulgtes ad hele dagen og tog billeder under de samme forudsætninger. Det skal nævnes, at amatørfotografen var temmelig dygtig og havde udstyret i orden. Tjek artiklen ud - man kan se en kæmpestor forskel på billederne!

Der var engang en Student og en Studine. De skulle giftes. Planlægningen gik godt og alle var glade, lige indtil de skulle beslutte sig for, hvem der skulle forevige dagen. “Vores veninde kan tage billederne”, sagde en af dem en aften. Det synes de begge var en god ide, og så købte de et godt kamera, de længe havde haft et svagt punkt for. Helten og heltinden troede dermed, at sagaen var slut, og at de kunne tillade sig at leve lykkeligt til deres dages ende.

Så nemt skulle det ikke gå. Studinen læste mange steder advarsler om, at det ikke var en god ide at overlade fotograferingen til en bekendt. Slet ikke en nær bekendt. Studenten og Studinen kiggede på hinanden og tænkte sig godt om. En ting var, at deres veninde ikke ville have meget tid til at nyde deres bryllup - en anden ting var, at hvis billederne blev dårlige var der en lille risiko for, at det kunne slå skår i et godt forhold. Den risiko var vores helte ikke villige til at løbe. Alt så sort ud…

… lige indtil Mark kom til the og nybagte boller på kollegiet. Studenten, Studinen og fotografen klikkede og havde en fælles vision om billederne for dagen. Aftalen blev, at Mark skulle følge brylluppet fra klargøring til brudevals - og vi glæder os meget til at se, om alle lever lykkeligt til deres dages ende!

Og opskriften på bollerne kan I da ligeså godt få med - den er god. Jeg plejer at sværge til at koldhæve i køleskabet og kun bruge lidt gær, men de bliver altså også gode i lynversionen:

Krydderboller (ca. 16 stk)

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Smøret smeltes og køler lidt af (det må ikke være alt for varmt, så dør gæren). Gæren udrøres i vandet. Kardemomme, salt og sukker tilsættes, og det smeltede smør røres i. Mel tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes godt.

Form til boller og lad hæve til dobbelt størrelse. Bages i 10-15 min ved 200 grader.

Serveres med smør og applebutter.