En sen aftentime, hvor jeg - som jeg efterhånden plejer - sad og hang over computeren og det uendelige amerikanske bryllups-blog univers, faldt jeg over disse kagefade. Studenten og jeg har talt lidt om at holde vores bryllupspynt til det mere organiske og naturlige (læs: gratis ting man kan finde i skoven - glimrende til et SU-bryllup!), og den kategori falder kagefadet her jo glimrende ind under:
Altså lige bortset fra, at jeg næppe finder det i skoven. Tilgengæld har Studenten lovet at bygge mig sådan et par stykker i forskellige størrelser til brylluppet. Jeg har selv planer om at bage bryllupskagen, og forsøgte i første omgang slippe lidt lettere ved at overtale Studenten til, at det var en glimrende idé med en enkelt kage, og så cupcakes for resten. Han kunne ikke helt se fidusen. Men kagefade magen til det ovenfor, dem har han heldigvis lovet at bygge.
[...] da ligeglade med om den var lidt skæv. Det har de bare at være i hvert fald. Så længe der er fine kagefade og et par fugle på topkagen (og den smager snaske-spise-mere-godt) er jeg en glad Studine. [...]